The Selection - Kiera Cass

Okay, så jeg ELSKER den her bog!
America er vidunderlig, Maxon er vidunderlig, Celeste er vidunderlig, ALLE ER VIDUNDERLIGE! (Undtagen Aspen og kongen).

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg til at starte med så med et skævt øje til den, da forsiden jo er America med en stor kjole, og bagsiden ikke siger andet end en kærlighedshistorie. (Da jeg læste bogen, brød jeg mig ikke specielt meget om kærlighedshistorier.) Men den her bog er meget mere end blot det! Der er meget omkring Americas indre kamp med sig selv, så er der også hendes forhold til kongen og sidst, men ikke mindst, oprørerne, der prøver at bryde ind i paladset. Det er en science fiction og romance bog, og jeg elsker den rigtig rigtig højt(:

Jeg blev hurtigt fanget af bogen, eftersom hovedpersonen America Singer er let at relatere til. Bogen er skrevet vildt godt og kan klart anbefales!

Jeg kan være meget girly girl og elsker store kjoler, bryllupper osv. men da jeg læste bogen, var jeg meget imod det hele, eftersom America er det. 
Jeg har læst hele serien færdig, og jeg er nødt til at sige, at de tre første bøger klart er bedre end de sidste to! (De sidste bøger handler IKKE om America).

Det hele handler egentlig om, at i fremtiden er USA blevet til et nyt land, der hedder Illéa (efter Gregory Illéa). I landet er de delt op i kaster (1-8). De her kaster bestemmer, hvad for et job du kan få og hvem der er i din sociale omgangskreds. Jo lavere tal, jo bedre. 

1'erne er kongefamilien, hvilket vil sige, at de er meget rige.
2'erne er kendisser, de er også pæææænt rige.
3'erne er lærer, forfatter og lign. de er ikke rige-rige, men de er rige nok til at kunne klare sig uden problemer.
4'erne er dem, der har gårdene, arbejder i fabrikker, har smykkebutikker, er kokke og sådan. De har okay med penge, men nogen gange er der altså ikke helt nok.
5'erne er fotografer, kunstnere, musikere og lign. Det er her Americas familie er. De mangler ofte penge og får rigtig lidt at spise. (Ikke specielt godt).
6'erne er tjenestefolk og mangler stort set altid penge. Det er her Aspen Leger, der er Americas hemmelige kæreste, er. Hans familie mangler penge, hvilket man også hører om i bogen.
7'erne minder meget om 6'erne, eftersom de også arbejder som tjenestefolk, men de har som oftest udendørsarbejdet. De hjælper til på 4'ernes gårde og er gartnere (etc.). De mangler altid penge, og alle er nødt til at hjælpe til, for at overleve. 8'erne er de hjemløse. De er smidt på gaden, løbet hjemmefra eller uægte børn (man smider uægte børn på gaden, eftersom samleje udenfor ægteskab er ulovligt).
8'erne har sjældent nogen penge overhovedet og lever som tyve og tiggere.

En mulighed for Americas familie åbner sig, da landets prins Maxon skal have en kone. Der bliver afholdt en Udvælgelse (The Selection), hvor alle piger mellem 16 og 20 kan deltage, for at komme med i Udvælgelsen. Der bliver trukket 35 piger, og America er (sjovt nok) en af dem. Hun kommer op på slottet, men i stedet for at bejle for prinsen, bliver hun venner med ham, for at hjælpe ham med, hvem han skal vælge.

Der sker pænt mange dramatiske ting i løbet af de tre første bøger, men det er godt dramatisk (det meste af tiden), og jeg kan varmt anbefale den her bog! Seriøst, læs den!
Den her bog får 4/6 stjerner! (Hvilket jo er meget godt, yay)
-Josefine